Samarbejdspartnere

Vores samarbejdspartnere er utrolig vigtige for os. Derfor vil vi i Børneulykkesfonden og Rasmus Klump gerne sige tak til følgende samarbejdspartnere for deres støtte og bidrag til Centimeter Maraton.

Hovedsponsorer​

Continental

Continental som er et førende tysk firma inden for bilindustrien med speciale i dæk, bremsesystemer, interiørelektronik, bilsikkerhed osv. er med som ny partner til Centimeter Maraton. Continental vil udover deres sponsorat bidrage med fine polkaprikkede løbstasker til deltagerne og Continental-dæk, som skal bruges som små forhindringsbaner på løberuten.

Vi glæder os til samarbejdet med Continental.

Food Solutions

Food Solutions er en innovativ og trendspottende virksomhed, som siden 2004 har udviklet fødevarer med respekt for smagsoplevelser, kvalitet og miljøet. Food Solutions er med som ny partner på Centimeter Maraton og vil udover deres sponsorat bidrage med økologiske Madame Butterfly fuldkornsstave, som deltagerne kan nyde efter deres løbetur.

Vi glæder os til samarbejdet med Food Solutions.

Shell

Alt for mange børn kommer til skade i trafikken - på cykel, som fodgængere eller som passagerer i biler. For at støtte op omkring børns sikkerhed i trafikken har Shell tankstationerne i Danmark valgt at indgå et nyt spændende samarbejde med Børneulykkesfonden.

Udover den økonomiske støtte til Børneulykkesfondens arbejde med at nedbringe antallet at ulykker i trafikken, er planen, at Shell tankstationerne også vil sætte fokus på trafiksikkerhed og børn over for de mange bilister, der dagligt besøger stationerne.

Som en del af samarbejdet vil børn der deltager i Centimeter Maraton fremover få fornøjelsen af at løbe ind over målstregen på en særligt fremstillet rød løber. Det skulle gerne være med til at give børnene en endnu bedre oplevelse og dermed skabe en ekstra god stemning.

Der findes mere end 220 Shell tankstationer i Danmark og de har i mere end 100 år forsynet danskerne med benzin og diesel af højeste kvalitet.

Legeakademiet

Vores søde legekammerater fra Legeakademiet har været så fantastiske at sponsorere farvestrålende tuscher til alle Centimeter Maratons i hele 2019. Derudover har vi også været så heldige at modtage en hel masse Plus plus brikker, som alle løbere får glæde af også inden længe 🙂

Vidste du også at Børneulykkesfonden og Legetanterne tror på mange af de samme ting, bl.a. at:

Børn skal slå sig - så de bløder, får buler og græder. Hvis vi pakker legepladser, børneværelser og børnemiljøer for meget ind, tager vi vigtig læring væk fra vores børn. Hver gang vores børn slår sig, registrerer de vigtig viden i kroppen. Viden der med tiden bliver til erfaringer. Viden om deres begrænsninger og dermed også om deres næste udviklingstrin.

Vores børn kan mere end vi tror. Når vi skal stimulere vores børn sanse- og motorikmæssigt, er det en meget fin balancegang. Dit barn skal nemlig ikke have en udfordring, der er så hård, at han/hun mister modet. Til gengæld skal den være hård nok til, at der stadig er tale om en udfordring. Vores erfaring siger os, at børn kan mere end deres forældre tror de kan. Så længe dit barn får masser af kærlig støtte undervejs, kan du sagtens sætte barren højt.

Jo mere beskidt dit barn er, når du henter det fra institutionen - jo mere læring har dit barn fået. Og læring er erfaring. Så vi skal stoppe med at putte vores drenge og piger i tøj, der ikke må blive beskidt og hullet. Vær i stedet begejstret, når ungerne kommer hjem med maling i håret og på tøjet og græspletter på knæene. Det er et særdeles synligt bevis på, at dit barn har udfordret sig selv i dag og lært noget nyt.

Alting starter med nysgerrighed. Hvis vi ikke er nysgerrige, får vi ikke et innovativt samfund... For hvad starter innovation med? Det starter med at ville løse et kendt problem på en ny måde. Jamen, hvis vi ikke er nysgerrige efter at forsøge, at prøve og at tænke anderledes og stille en hulens masse HV-spørgsmål, så bliver vi aldrig et innovativt samfund.

Lad os sætte gang i legen sammen!